Dino on the loose
Dette band startede jeg op for første gang i 1995 lige efter at jeg var flyttet til Holland. Af forskellige årsager (bl.a. det at skal der brød på bordet og elektrisk jazz derfor ikke altid er det bedste valg) eksisterede vi i første omgang kun et års tid- Vi var dog alle tilfredse med den musikalske side at sagen, at vi var enige om at dinosauren sikkert skulle genoplives engang. At der skulle gå mere end 10 år var ikke meningen, men nu er vi på banen igen. Og næsten i den originale besætning. Vi har dog fået ny bassist, Martin Drees.
Vi er nu igen med at indspille vores første CD, hjemme i mit eget studie, og efter en vellykket begyndelse i juli, hvor vi indspillede 5 numre, håber vi på at kunne færdiggøre projektet i løbet af foråret 2008. Ligesom med trioen er det meningen at det meste af musikken skal kunne hentes ned her fra siden.
Men uanset hvor godt bandet bliver, er min erfaring at et band kun kan overleve hvis det kommer ud og spille, så jeg er nu i gang med at overbevise spillestederne om at den bedste garanti for en groovy aften er at hyre Dino’en. Så hvis du kan lide musikken kan du altid kigge ind her og checke vores kalender. Måske spiller vi i nærheden af hvor du bor.

