biografi

Min rejse udi musikken begyndte på et noget usædvanligt sted, Vadehavsøen Fanø. Men på den anden side, hvis ens far er jazzmusiker, bas og klaver, er der vel stor risiko for at blive smittet med jazzvirusen. Jeg kan ikke selv huske det, men jeg er blevet fortalt at jeg allerede fra da jeg var 4 år kunne betjene spolebåndoptageren og spille favoritterne Ben Webster og Count Basie. Senere opdagede jeg min første klaverhelt, jazzpianist Oscar Peterson.

Allerede tidligt begyndte jeg hjemme at spille på alt hvad der kunne frembringe lyde, men da havde opdaget klaveret behøvedes jeg ikke at søge længere. Senere bredte jeg ud til næsten alt med tangenter, men indtil jeg blev 16 var jeg klaveret tro. Næsten al den undervisning jeg som ung var klassisk, men de foretrukne stile jazz og blues, og som teenager dannede jeg mit første rock'n'roll orkester samen med et par venner. Der var også et par år hvor jeg tog en tur omkring pop og rock(øens største samling Slade plakater hang på mit værelse), men i min gymnasietid genopdagede jeg jazzen, og Miles Davis og co. i særdeleshed.

Ligesom for så mange før mig var "Kind of Blue" en åbenbaring. Og jeg fik dermed en ny klaverhelt, jazzpianist Bill Evans, der ligesom en stor del af mine yndlingsmusikere har spillet med Miles på et tidspunkt. Samtidig med jeg gik på gymnasiet fik Miles sit store comeback. Da jeg havde hørt hans elektriske band var nød til gå fremmed og købe min første synthesizer, en Korg Polysix sponsoreret af en gavmild morfar. Og med det samme derefter dannede jeg samen med et par venner, der turde gå i lag med mine første kompositioner, mit første fusions orkester. Mens jeg stadigvæk gik i gymnasiet gik det langsomt men sikkert op for mig at det Fanø måske ikke var det bedste sted at blive boende hvis jeg ville have en karriere udi jazzen. Så i 1983 flyttede jeg til København.

Frisk ankommet i den store stad startede jeg et orkester op der bestod i næsten alle min 10 år i byen, Blue Turtle. Vi spillede udelukkende mine stykker, men det har for den øvede lytter sikkert ikke været svært at genkende vores forbilleder,  Joe Zawinul og Wayne Shorter(kendt fra bl.a. Weather Report), Chick Corea, John Scofield, Herbie Hancock, osv. Og selvfølgelig, Miles Davis, the Dark Prince

Grunden til at jeg flyttede fra København var at da jeg gerne ville have en ordentlig uddannelse på jazz området havde søgt ind på og havde bestået optagelsesprøven på konservatoriet i Hilversum. Det var kun meningen at blive et år, men jeg er her stadigvæk efter 13 år. Sammen med et par studiekammerater dannede jeg atter et fusionsorkester, Dino on the loose, som efter have ligget stille et par år atter er på banen. Første gang var vi var kun aktive i cirka et år, men vi er nu ved at indspille vores første CD og håber at blive lidt længer denne gang.

Og da jeg er så heldig at have mit eget studie var det en nem sag at optage en CD med min nye trio i efteråret 2007. Jeg er selv mere end tilfreds med optagelserne og er nu ved at beslutte mig for hvordan den skal markedsføres.

Mange musikalske hilsener, Jesper